Øv Telmore – øv

Jeg er har et Telmore Play abonnement, hvor der er mange forskellige tjenester med. En af dem er Mofibo, som jeg har været utrolig glad for. Jeg troede egentlig aldrig at jeg ville blive typen, der ville blive grebet af at læse på min iPad, men det er jeg altså blevet, og jeg har aldrig læst så meget før, som efter jeg opdagede Mofibo.

Jeg blev derfor også noget fortørnet over, da jeg fik en mail fra Telmore, hvor der stod, at de ville fjerne.Jeg blev faktisk så sur over det, at jeg overvejede at skifte selskab og begyndte at sammenlign priser og kundeservice hos Telmore og ringede til dem og spurgte om det virkelig kunne være rigtigt og hvorfor de har fjernet det.

Set i bakspejlet ved jeg ikke hvad jeg tænkte på, for selvfølgelig er der ikke noget kundeservice kan gøre ved det, og den stakkels fyr jeg snakkede med, kunne da heller ikke oplyse mig om nogen grund til det. Men faktum er at Mofibo er væk og er erstattet af Bookmate, der er ikke er i nærheden af at være lige så godt, så jeg er sgu lidt træt af det.

Overvejer at skifte abonnement til et andet selskab, da jeg nu skal ud og købe Mofibo ved siden af til 99 kroner, og så begynder Play at blive lidt dyrt. På anden anden side så bruger jeg stadig Flipp til at læse Eurowoman og HBO til at se Girls, så jeg må nok bare indstille mig på en ny udgift og acceptere at sådan er det – men hvor er det dog træls.

Men samtidig vil jeg godt sige undskyld til kundeservice fyren jeg snakkede med, for det var ikke min mening at skælde ham ud.

spacer

Leave a reply