Skimmelsvamp

Undgå skimmelsvamp om vinteren

Artiklen er lavet i samarbejde med den eller de virksomheder, der linkes til i denne artikel. Indlægget er altså betalt - det samme gælder eventuelle hyperlænker.

Fugt i hjemmet kan hurtigt udvikle sig til skimmelsvamp, hvis du ikke lufter nok ud. Om vinteren har mange danskere svært ved at få åbnet vinduerne de anbefalede 2-3 gange om dagen, og det skaber optimale betingelser for den sundhedsskadelige svamp.

Skimmelsvamp kan gøre dig syg

Svampesporer findes i luften det meste af året og kommer naturligt ind i vores hjem. De udgør ikke i sig selv nogen fare, men når de får et fugtigt miljø at leve i, trives de og udvikler sig til skimmelsvamp. Mange danskere reagerer ikke på svampen, men nogle får slemme reaktioner med hovedpine, åndedrætsbesvær og problemer med at koncentrere sig. Derfor er det vigtigt, at du holder skimmelsvamp væk fra dit hjem.

Luft ud!

Selvom du ikke har synlig fugt i hjemmet, kan luftfugtigheden godt være uhensigtsmæssigt høj. Derfor er det vigtigt, at du lufter ud 10-15 minutter hver dag – helst 2-3 gange i løbet af dagen. Når det er koldt udenfor, er det vigtigt, at du ikke lufter ud i mere end 15 minutter ad gangen. Så risikerer du nemlig, at møbler og vægge bliver kolde, og det giver også gode betingelser for fugt og svampevækst.

Sørg for ventilation og affugtning

I samspil med udluftning bør du også have ventilation i hjemmet, som er i gang døgnet rundt. Det bør som minimum være udluftningskanaler i køkken og badeværelse, som kan lede den fugtige luft fra bad og madlavning væk.

Hvis du ikke har god ventilation, kan det være en god idé at supplere med en affugter. En affugter suger fugten ud af luften og leder den tørre luft ud i rummet igen. På grund af fugten i den indgående luft, vil den udgående luft være et par grader varmere, så affugteren faktisk også fungerer som opvarmning.

Du kan i princippet have en affugter i gang døgnet rundt, så du er sikker på, at al fugt bliver suget ud af hjemmet. Du bør dog ikke have den stående i soveværelset, så den forstyrrer din nattesøvn. Det er også en god idé at fordele arbejdet på flere små affugtere i hver sit rum, end én større affugter i midten af hjemmet. Det kan både være billigere og mere effektivt.

Du kan købe affugtere på nettet og i byggemarkeder.

spacer

Leave a reply